Etikken – Er det etisk korrekt at bruge genteknologi?

Gensplejsning

Som et eksempel på hvor farligt det kan være at bruge gensplejsning kan nævnes et eksperiment der
er blevet lavet i England. Det var en meget anderkendt forsker, som skulle lave nogle forsøg med
rotter, for at finde ud af om de blev påvirket af at spise gensplejset mad. Han havde ikke forventet at
finde nogen forskel på om de havde spist manipuleret eller ikke manipuleret mad, da han arbejdede
for et firma, der gerne ville have ham til at vise at der ikke var nogen forskel.
Forsøget forløb på følgene måde: Der var tre grupper rotter. Den ene gruppe fik normale kartofler.
Den anden fik kartofler med et gensplejset produkt hældt over sig. Det var et meget anvendt
produkt. Den tredje gruppe mus fik kartoflerne, hvor midlet var indsplejset. Ved de to første grupper
skete de ikke noget med rotterne, men med den tredje skete der noget meget foruroligende: Deres
hjerne skrumpede med 15%!!!! Det er jo enormt meget, og helt utilgiveligt.
Inden der var gået en uge var forskeren fyret. Officielt pga. at han brugte uvidenskabelige
fremgangsmåder, men alle hans kollegaer sagde at han brugte en meget normal fremgangsmåde.

Her er et andet eksempel, som også illusterer hvor galt det kan gå, når man gensplejser.
Lad os nu antage at vi har en mark med sukkerroer. På Sukkerroe marker gror der tit ukrudt,
og det er jo ikke godt for landmanden. Derfor bliver han nød til at sprøjte en masse, det går
ud over roen, og er ikke godt for naturen. Men hvis han nu gensplejser roen så den er
resistent overfor Roundup, som er et meget anvendt sprøjtemiddel, kan han sprøjte marken
uden at roen tager skade. Det skulle man jo umiddelbart tro var smart, men hvordan kan
man være sikker på at resistensen ikke overføres til dem der spiser sukkeret?
Hvis vi bliver resistente overfor antibiotika, som Roundup består af, kan vi ikke længere
bruge penicillin til at kurere os, når vi bliver syge. Penicillin er nemlig lavet af antibiotika.
Det er jo en forfærdelig tanke, og en katastrofe for menneskeheden, da vi ikke har nogen
slags medicin, som ikke bygger på antibiotika.
En del forskere siger at det ikke kan lade sig gøre at overføre en sådan resistens til
mennesker, men på forsøgscenter Risø, har man lavet forsøg med gensplejsede majs, for at
se om deres gener kunne blive overført til andre planter, og det kunne de. Agerkålen som er
en meget udbredt ukrudtsform i Danmark, fik overført de modificerede gener fra majsen.
Det ville være en katastrofe hvis noget ukrudt bliver resistente overfor Roundup, for hvad
skal man så bekæmpe det med?
Der er for nyligt blevet fremstillet en foderroe som er resistent overfor Roundup, den blev
lavet af de tre firmaer DLF-trifolium, Danisco og Monsanto. De vil gerne have lov til at udsætte den
på dansk jord, og sagen var meget oppe i pressen. På den positive side kan
man sige at landmanden kan reducere mængden af sprøjtemiddel som er nødvendigt, men
det er også den eneste fordel ved roen, derimod er der mange ulemper ved den.
Sådan en foderroe spises bl.a. af køer, og disse køer leverer mælk og kød til os. Hvis køerne
får overført resistensen mod antibiotika kan de ikke blive helbredt, hvis de bliver syge. Det
er jo slemt, men det er ikke det værste. Hvis køerne er resistente, bliver resistensen overført
via mælken og kødet, og på den måde bliver vi mennesker immune overfor penicillin, og en
uoprettelig skade er sket. Det må for en hver pris undgås, og derfor finder vi det helt
uansvarligt at udsætte GMO’er (Gen Modificeret Organisme) i naturen.
Når man skal tage stilling til om det er etisk korrekt at udsætte genmoficerede organismer, er
det vigtigt at gøre sig opmærksom på om det er i et lukket eller åbent miljø.
Et åbent miljæ, er som det ovenstående eksempel, ude i naturen.
Et lukket miljø er derimodi et laboratorie for eksempel, der er der helt andre ting at tage hensyn til,
og det er en helt anden diskussion. I et lukket miljø kan man f.eks. fremstille medicin. Hvis man laver
medicin i et lukket niljø, og bruger genteknologi er det noget endet end hvis man modificerer
madvarer. For det første er det måske livsnødvendigt at få medicinen, og den kan kun fremstilles
med hjælp fra gensplejsning, eller det er ihvertfald meget svært at fremstille det uden. For det andet
skal man ikke have medicin hver dag
(de fleste skal ihvertfald ikke), og når man tager medicin må man også leve med en hvis risikofaktor.
Det er der jo også når man tager medicin, som ikke er gensplejset. I et lukket miljø, kan den
genmodificerede organisme heller ikke sprede sig, som den kan i et åbent, da alt hvad der bliver lavet
på et laboratorie, eller lignende steder, bliver kontrolleret nøje.
Vi mener at det er i orden at bruge gensplejsning i lukkede lijøer, hvis det ikke kan undgås, men kun
til meget vigtig medicin, og ikke til almindeligt håndkøbsmedicin, som f.eks. vitaminpiller, eller
hovedpinepiller.

I åbne miljøer er det derimod meget mere kritisk. Der er der helt andre ririkofaktorer at tage hensyn
til. I et åbent miljø kan de modificerede gener sprede sig til andre organismer, som nævnt andetsteds
i artiklen. Hvis man modificerer almindelige madvarer som f.eks. kartofler og korn, er det også
noget helt andet end hvis man laver medicin, for madvarer spiser vi hver dag, og de skal jo være
sunde. Der kan man ikke leve med så stor en risikofaktor, som det jo er at spise gensmanipulerede
varer, før vi har fundet ud af hvad der kan ske ved det.




Kloning

Når man skal diskutere om det er etisk korrekt at klone, må man skelne mellem kloning af
mennesker og dyr.
Kloning af mennesker åbner for et meget uhyggeligt perspektiv. Det er en uhyggelig tanke at man
om få år kan klone en kopi af sig selv. Så vil vi kunne lave 100 kopier af Hitler, hvis vi havde hans
DNA, eller en syg videnskabsmand kunne lave sin egen superhær, af først gensplejsede og derefter
klonede mænd.
Vi vil også miste vores identitet, hvis vi begyndte at gå og klone mennesker. Det er endnu værre end
at bruge genteknologi på os selv. De fleste er nok også enige om at det er en dårlig idåé at klone
mennesker.
Det er straks sværere at at sige om det er i orden at klone dyr.
På den ene side er det facinerende, og spændene at kunne klone dyr. Man kan også bruge til meget
godt. F.eks. kan landmanden gensplejse hans køer, så de laver mere mælk, og derefter klone dem.
Det kunne han tjene mange penge på.
I England har man lavet en ko, der er gensplejset, så den udskiller medicin mod en kendt sygdom.
Det er en meget kostbar proces at sætte sådanne gener ind i koen, og det er ikke nemt at få til at
virke. Så istedet for at gensplejse flere dyr, kan man bare klone dem, så har man en medicin fabrik.
Et andet eksempel på at kloning kan være til gavn for mennesker, er de klonede grise som er nævnt i
artiklen om kloning. Men er det i orden at klone dyr? Og er det etisk korrekt at sætte svine hjerter
ind i mennesker, når vi ved så lidt om menneskets og grisenes gener, og hvordan de virker sammen?
Det er i sandhed et meget svært spørgsmal at svare på, på den ene side kan man sige at det kan
hjælpe mange mennesker, og på den anden side, kan man sige at det kan gå grueligt galt, hvis man
først begynder på sådan noget. For det første kan der komme alvorlige skader på de mennesker, der
får indsat et gen. Men også deres børn kan blive påvirkt af det, og man aner ikke hvad der sker med
dem. Måske ved man godt hvad de enkelte gener gør, men hvis de bliver sat sammen med andre,
hvad sker der så, og måske har de skjulte funktioner. Helt uoverskueligt bliver det først når man
sætter generne sammen med gener fra grise. Så alt i alt må det nok siges at være for farligt, og
derfor mener vi ikke at man skal bruge teknologien, før man har bedre styr på hvordan den virker.

Forside