Hvordan gensplejser man en plante?
Hvis man har en plante og man har problemer med f.eks. insekter som angriber planten, kan man gensplejse den så
den kan danne et forsvarsstof, som en anden plante kan lave. Så bliver den ikke angrebet mere. Man kunne
f.eks. tage et gen fra en tobaksplante, fordi tobaksplanten danner den stærke gift nikotin som dræber
insekter. Hvis man vil gøre det, skal man først tage noget DNA fra tobaksplanten. Man tager en vektor,
som er et virus og i vektor sætter man så det nye DNA ind fra planten, altså tobaksplanten. Så
tager man vektoren og sætter den ind i den almindelige plante. Vektoren med det nye DNA angriber så
den planten og overfører det nye DNA til plantens DNA. Det nye gen deler sig så, og de nye celler
arver så det nye DNA. Man begynder at dyrke planten, og Planten kan nu selv holde skadelige insekter væk
eller dræbe dem. Det betyder at man ikke behøver at bruge så meget sprøjtemiddel.
Hvordan genplejser man en bakterie
Først skal man tage en smule DNA fra en bakterie, altså et plasmid. Plasmid er en smule DNA som kan
tages ud af bakterier.
Det man skal bruge fra bakterien klippes ud med et særligt klippe enzym. Fra bakterien er udtaget et plasmid.
Man åbner så plasmidet, og tager det nye gen og sætter det ind med et splejse enzym. så
sætter man plasmidet ind i bakterien, som man ville have gensplejset, igen og når bakterien formerer
sig vil dens efterkommere arve det nye gen.
Hvordan gensplejser man et dyr eller menneske?
Man tager et virus, og bytter virusets DNA ud med det andet DNA fra det man nu skal bruge. Sådan at viruset
nu er gensplejset. Så indsætter du det i en menneske eller dyre celle, og viruset angriber så
cellen og overfører så det nye gen. Når cellen så formerer sig vi de nye celler arve genet,
og man har nu gensplejset et dyr eller menneske. Dette er selvfølgelig kun en teori men snart kan man gøre
det i virkeligheden. Også kommer spørgsmålet, skal man eller skal man ikke gøre det.
Vi mener ikke at man skal ændre naturens orden.
Hvornår blev den første genplejsning foretaget?
Det hele startede tilbage 1920erne da der rigtigt kom gang i genforskningen senere i starten af 70erne nærmere
‘73 kunne man for første gang gensplejsning en bakterie. Et kæmpe skridt for bioteknologiens udvikling.
Lige nu er man igang med at kortlægge alle menneskets gener og det vil kun tage et par år enu før
man er færdig og når man er færdig har man igen taget et kæmpe skridt, for så vil
man kunne kende sygdomme, f.eks. inden et barn bliver født kan man finde ud af om det har en sygdom. Men
igen skal man det?